Partnere

KLØVERGOLF

BESTEMMELSER


Formål

Disse bestemmelser er udarbejdet af golfklubberne Hjortespring, Mølleåen, Værløse, Nivå og Søllerød for at give de medlemmer, der er tilknyttet denne supergreenfee-ordning et fælles regelsæt at forholde sig til. Her formuleret som typiske spørgsmål og svar (FAQ):

Hvad er KløverGolf?

KløverGolf er en supergreenfee-ordning, hvor deltagerne mod en engangsgreenfee kan spille uden yderligere betaling på de fem 18-hullers baner i KløverGolfs sæson fra 1. maj til 31. oktober.

Ordningen er ikke et udvidet medlemskab, men en greenfee-ordning, hvorfor den enkelte klubs regler og begrænsninger for greenfeespil, banelukninger mv. skal respekteres.

Hvem kan spille under KløverGolf?

Fuldtidsmedlemmer og Hverdagsmedlemmer (Fleksmedlemmer med ret til gratis spil på hverdage), som har hjemmeklub i klubben, med national spilleret i en af de fem klubber, kan tilmelde sig denne supergreenfee-ordning. Øvrige Fleksmedlemstyper er ikke omfattet. Handicapgrænsen for deltagelse i ordningen er 48.

Tilmeldte Fuldtidsmedlemmer vil kunne spille alle ugens dage, mens Hverdagsmedlemmer naturligvis kun må spille på hverdage. Hverdagsmedlemmer kan godt spille greenfee i weekender og på helligdage i Kløverordningsklubberne mod betaling af fuld greenfee.

Hvornår kan man spille – og hvad koster det?

KløverGolf er gældende i perioden fra 1. maj til 31. oktober – i 2024 er prisen 750 kr. ved tilmelding inden 29. april. Herefter er prisen 800 kr.

Nye spillere, der i sæsonen tilgår en af klubberne eller opnår et handicap, der giver mulighed for deltagelse, betaler kun 750 kr. uanset tilmeldingstidspunkt.

Venskabsaftale

Uden for Kløverordningssæsonen kan klubbernes fuldtidsmedlemmer, spille til ‘venskabspris’. Rabatten fastsættes af de enkelte klubber. Klubberne kan fastsætte en minimumspris for spil på banen.

Hvordan tilmelder man sig?

Frem til 29. april kan medlemmerne tilmelde sig i GolfBox via ‘turneringer’ i hjemmeklubben. Betaling sker ved tilmelding. Efter 29. april kan tilmelding kun ske ved henvendelse til det respektive sekretariat.

Er der andre restriktioner?

Ja, medlemmerne skal respektere den enkelte klubs tidsbestillingssystem, herunder bekræftelse, begrænsninger, reserverede tider mv., således som enhver anden greenfee-gæst skal gøre det. Tilsvarende skal den enkelte klubs vinterregler, baneregler, midlertidige lokale regler mv. naturligvis respekteres, idet disse kan variere fra klub til klub.


Klubberne skal åbne for tidsbestilling senest 8 dage før kl. 20. KløverGolf kan udelukkende benyttes ved booking via GolfBox. Ordningen kan ikke benyttes af grupper.

KløverGolf giver ikke samme rettigheder som et medlemskab af klubben. Det gælder bl.a. forhåndsbookinger, som sker på bekostning af klubmedlemmer og andre gæster. Derfor kan KløverGolf og andre fritspils- og rabatordninger ikke anvendes ved forhåndsbookinger.

I alle klubberne kan der ‘pakkes’ til 4-bolde efter behov, ligesom det er tilladt at booke sig på en bold med plads.

Alle klubber har lukket for greenfee-spil på lør-, søn- og helligdage fra solopgang til kl. 12. Dog kan en gæst spille i følgeskab med et medlem. I så fald gælder KløverGolf også. Disse tider frigives til midnat senest en kalenderdag før (eksempelvis frigives ledige tider lørdag natten mellem onsdag og torsdag).

Hvad er omfattet af ordningen?

Alene klubbernes 18 hullers baner er omfattet af ordningen. Klubbernes træningsfaciliteter er kun omfattet af ordningen, dersom spilleren har bestilt og bekræftet sin starttid og faktisk har til hensigt at spille. Alt andet betragtes som misbrug af ordningen.

På Hjortespring kan medlemmer af KløverGolf få én polet til driving rangen ved henvendelse til klubkontoret. Uden for klubkontorets åbningstid kan polet fås i caféen. I Nivå printes voucher til driving rangen på automaten når tiden bekræftes. Hvis ønsket kan voucher fremsendes via mail, hvilket kløvergæsten informeres om i bekræftelsesmail.

Hvordan skal man forholde sig som 'KløverGolf-spiller'?

Som greenfeespiller kan der reserveres tider via GolfBox minimum syv dage frem. I den enkelte klub kan der til Klubber i Klubben mv. forekomme reserverede tider, som ikke kan bookes i henhold til syv-dages reglen.

Som enhver anden greenfeespiller skal medlemmer af ‘KløverGolf’ bekræfte den reserverede tid på de opstillede skærme.

Du kan først spille på Kløverordningens vilkår, når din hjemmeklub har registeret din deltagelse i ordningen. Indtil da må du betale normal greenfee. Der er ingen dispensation; ingen registrering = intet Kløverordnings spil, og dermed betaling af greenfee.

Hvordan kan Baneservice vide, hvem der er hvem?

Baneservice kan på dagens startliste checke, om de spillere, der er på banen er betalende greenfeegæster eller medlemmer i ordningen, der har frit spil.

Baneservice kan til enhver tid bede en greenfee-gæst – og dermed også en Kløverordningsspiller - om at legitimere sig, med DGU-kortet.

Kan man deltage i en 'Klub i Klubben' i en af de andre klubber?

Som udgangspunkt kan det ikke lade sig gøre, men det må den enkelte klub og 'Klub i Klubben' selv afgøre.

Kan man deltage i turneringer i en af de andre klubber?

Det korte svar er: Ja. Dog har hjemmeklubbens medlemmer fortrinsret, dersom en turnering overtegnes. Tilmelding sker ved at ringe til den pågældende klubs sekretariat og melde sig til. Det kan pt. ikke gennemføres elektronisk via GolfBox. Den enkelte klubs regler for betaling af turneringsfee mv. skal respekteres og overholdes.

Åbnings- og afslutningsturneringer samt klubmesterskaber er altid lukkede turneringer. Derudover kan klubberne definere enkelte turneringer som lukkede ud over de nævnte.

Disse bestemmelser justeres i takt med spørgsmål af generel karakter. Alle er naturligvis velkommen til at spørge sekretariatet.

Spil godt

'Sekretariatsgruppen'

Download PDF udgave

Mølleåens Golf Klub
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Rosenlundvej 3,

3540 Lynge
Tlf.: 48188631
E-post: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Pro-shoppen
Patrick O´Neill
Rosenlundvej 3,
3540 Lynge
Tlf.: 48188636
E-post: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
KozyKitchen
Lotte og Ulrik Pilehave
Rosenlundvej 3,
3540 Lynge
Tlf.: 48188605
E-post: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.l
Gå til toppen