Skip to main content

Retningslinjer for MGK's hjemmeside

Mølleåen Golf Klubs hjemmeside skal formidle information til medlemmerne om alle klubbens aktiviteter. Hjemmesiden er klubbens hovedinformations åre.

Indlæg og information kan komme fra bestyrelsen, bestyrelsens udvalg, klubber i klubben, sekretariatet, pro’en og restauratøren.

Hjemmesiden skal være bygget op omkring en forholdsvis stationær forside med udadvendte relevante informationer og oplysninger om klubbens aktiviteter og formål.

Fra forsiden skal der være 11 indgange.

      • Forside
      • For medlemmer (med og uden log in)
      • Banen
      • Gæster
      • Om MGK
      • Klub i Klub
      • Nyheder
      • Eliten
      • Junior
      • GolfBox
      • Nyttige link

Forsiden bliver hovedsagelig kun brugt til en velkomsthilsen, men helt friske og vigtige nyheder og/eller meldinger fra bestyrelsen og greenkeeper, kan få en fremtrædende plads på forsiden.

Layout

Hjemmesidens layout tager udgangspunk i en skabelon JSN Epic Pro leveret af JoomlaShine. Forsidebillede, indhold på forsiden, header, fod, nyhedsrubrikker, menuen med indhold er standard og ændres kun efter samråd med kommunikationsudvalget. Ændringer i design foretages kun af kommunikationsudvalget efter samråd med den til en hver tid værende rettighedshaver. Webmaster laver tilretninger af fonte og layout.

Fontfamilien for brødtekst er fastlagt til Verdana, Geneva og fontstørrelsen på brødtekst er 8px.

Fontfamilien for komponentoverskrifter er fastlagt til Verdana, Geneva, Ariel, Helvetica sans-serif, og har følgende fontstørrelse H1 1.3 em og farve #000000, H2 1.2 em og farve #000000, H3 1,1 em og farve #999999. Der henvises i øvrigt til det redigerede opsæt af hjemmesidens stylesheets. Ingen andre end webmaster eller en certificeret person laver ændringer i html koden eller stylesheets.

Proces

Ansvarlige for de enkelte grupper formulerer selv deres artikler som fremsendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Lise aftaler udgivelsestidspunkt og placering med afsender, retter artiklerne til og konfererer evt. rettelser med den ansvarlige afsender.

Kommunikationsudvalget kan efter gennemlæsning komme med begrundede kommenterer, tilføjelser eller rettelser til Lise Dalgaard/Karsten Bundgaard.

Bo/Karsten opretter og ajourfører artikler der er godkendt til hjemmesiden.