![]() |
John Pedersen Jeg har med stor fornøjelse været medlem af MGK siden 2001. Spiller aktivt en 2-3 gange om ugen i sæsonen, og mit hcp. er nu 12,2. Drømmer om bare en enkelt gang at få encifret hcp.! Privat bor jeg i Lynge og er gift med Anette, som for 8 år siden endelig opgav tennisspillet og begyndte at spille golf. En beslutning hun aldrig har fortrudt, og i dag spiller hun i hcp. 12,3. Vores 2 voksne børn ved nu, hvor vi er henne, når vi ikke svarer på telefonen! |
![]() |
Lise Dalgaard
Jeg har været medlem af Mølleåens Golf Klub siden 1988. Mit hcp. er blevet 25,2, og det vil jeg arbejde stærkt på at forbedre. Jeg har tidligere været match- og turneringsudvalgsformand, været medlem af Kommunikationsudvalget og Møllepigeudvalget, haft ansvaret for ægteparturneringerne og været holdkaptajn i regionsturneringen. Jeg blev næstformand i bestyrelsen i 2009 og formand for Kommunikationsudvalget i marts 2011. Som formand for Kommunikationsudvalget ser jeg det som min vigtigste opgave at sikre og udvikle samspillet og samarbejdet mellem bestyrelsen og klubbens medlemmer, ansatte og øvrige interessenter gennem konstruktiv information, kommunikation og dialog. Jeg har gennem en lang årrække beskæftiget mig med undervisning samt planlægning og gennemførelse af større udviklingsprojekter (især på IT- og medieområdet) både som aktivt medvirkende og som ansvarlig leder. Det har bragt mig i nær kontakt med alle aldersgrupper og med mange funktioner inden for såvel det offentlige som det private erhvervsliv. Min mand, Benny, har været medlem af klubben lige så længe, som jeg har, og nu har vi den store glæde, at både datter (Anne) og svigersøn (Per) samt deres to børn (Emma og Anders Bunch) og vores søn (Jens) er aktive henholdsvis senior- og juniorspillere i klubben, og Anne og Per er aktive i juniorarbejdet. |
Christian Gløet
|
|
![]() |
John Christensen Mit nuværende golfhandicap er 23 men mit mål er at komme under 10. Som kasserer er det min opgave at sikre, at bestyrelsen forvalter medlemmernes penge forsvarligt og overholder generalforsamlingens vedtagne budgetter. Derudover er det mit ansvar at opstille retvisende årsrapporter og budgetter til generalforsamlingen. Jeg er uddannet civiløkonom fra Handelshøjskolen i 1995. Har været ansat som revisor hos Crowe Horwath i perioden 1997 til 2001. Jeg er tidligere indehaver af Revisorerne A/S som blev solgt i 2016. Jeg har desværre ikke haft tid til at spille golf de sidste 2 år idet jeg har arbejdet på nyt og spændende projekt, H.C Andersen Adventure Tower. |
|
Jesper Theilmann Jeg er født i 1955, har været medlem i Mølleåens Golf Klub siden 1992, og forsøger at holde mit hcp. éncifret et stykke tid endnu. Jeg har tidligere siddet nogle år i Møllemændenes bestyrelse, og har nu været turneringsudvalgsformand siden 2017. Jeg vil gerne bidrage til at klubben har et aktivt turneringsudvalg. Det samlede turneringsudvalg har ansvaret for udfærdigelsen af årets turneringsplan under hensyntagen til ønsket om forskellige matchformer, og dermed afviklingen af disse turneringer. Jeg ser med glæde frem til fortsat godt samarbejde i udvalget og med sekretariatet. Jeg har arbejdet med ventilation det meste af mit liv, men er i 2020 gået på efterløn, så der kan blive mere tid til golf. Jeg bor i Farum sammen med Gitte, som også har stor glæde af sit medlemskab i Mølleåens golf klub. Vi bruger en stor del af vores ferier på golf. Enten sydpå, eller på tur med campingvognen. |
![]() |
Sven Krogstrup Har været medlem af Mølleåens Golf Klub siden foråret 1995 og deltaget i bestyrelsen siden 2003, i perioden 2007-2009 som næstformand og i perioden 2009 – 2014 som formand for klubben. Er pensioneret partner fra Bech-Bruun Advokatfirma, hvor jeg tilbragte hele min aktive erhvervskarriere med selskabsret, transaktioner, fly og fast ejendom. Jeg har nu deponeret advokatbestallingen. Jeg passer stadig lidt bestyrelsesarbejde og personlig investeringsvirksomhed, men bruger nu mere tid på golf (hcp. 16), cykling, haven, rejser (ofte med golf) og Lones og mine 6 børn (herunder Morten fra eliteholdet) og vore11 børnebørn. Spillede basketball i 36 år indtil jeg blev 50 år, hvor golfen tog over. Er nu blevet en voksen mand da jeg er født i 1943. |