Meld dig til bridge
Vi vil igen i år udelukkende spille parturnering; normalt ca. 24 spil per aften afbrudt af en kaffepause. Vi begynder kl. 19.15 og sigter mod at være færdige kl. 23. Første aften er torsdag den 6. oktober, anden aften 2 uger senere den 20. oktober og herefter hver anden torsdag.
Efter nytår begyndes den 5. januar, og der benyttes handicapregulering på grundlag af efterårets resultater og tidligere "bridge-hcp.". Sidste spilledag er 29. marts.
Alle medlemmer med ægtefæller eller "lignende" (ikke-medlemmer) er velkomne. Parvis tilmelding er en fordel men ikke absolut nødvendigt. Der spilles i en afslappet atmosfære, og det er ikke nødvendigt at møde frem hver gang. Evt. rygning foregår udenfor spillelokalet.
Vi opkræver et kontingent på 100,- kr. per person for hele sæsonen til dækning af præmier ved juleafslutningen og bridge-/golf-turneringen i foråret samt indkøb af materiel.
Deltagerbegrænsning kan blive nødvendig, idet vi max. kan være 44 personer svarende til 11 borde. Ved overtegning gælder tidligste tilmelding, idet dog tidligere medlemmer har forret.
Evt. supplerende oplysninger kan fås på tlf. 44 98 29 16 eller
Hanne og Erik Hulgaard