Skip to main content

Sponsorudvalg

Medlemmer

Bo Aagaard

Mobil +45 48 18 86 31

Strategi

Mål A

Tilføre værdi for klubben og dennes sponsorer via de ydelser, som MGK kan tilbyde via klubbens faciliteter, klubbens aktiviteter og klubbens medlemmer for at skaffe optimal lønsomhed til gavn for såvel sponsorerne som klubben som helhed.

Plan

    1. Samle, koordinere og forstærke indsatsen over for eksisterende sponsorer samt tiltrække nye sponsorer gennem et udbytterigt samarbejde.
    2. Sikre at indgåede aftaler overholdes.
    3. Sikre, at det er attraktivt at være sponsor i Mølleåens Golf Klub.

Værdier

Vi ønsker at være en klub, hvor vi tilstræber at løfte værdien for sponsorerne, så man som sponsor føler, at man får et tilfredsstillende udbytte og derved har lyst til at forsætte og/eller udvide sit sponsorat.

Gennemførelse

    1. Opsøge sponsoremner med respekt for indgåede aftaler imellem k-i-k og sponsorerne.
    2. Definere og etablere nye sponsorpakker og øvrige salgsfremmende tiltag.
    3. Servicere eksisterende sponsorer og opfylde indgåede aftaler.
    4. Indgå sponsoraftaler med værdi for begge parter.
    5. Sørge for at hjemmesiden løbende er opdateret i forhold til sponsorer og sponsortilbud.
    6. Sørge for en sponsorturnering bl.a. for at skabe et netværk for sponsorerne.

Mål B

Informere medlemmerne om aktivt at støtte klubbens sponsorer til fælles økonomisk gavn samt medvirke til at skaffe nye sponsorater.

Plan

    1. Sikre, at medlemmerne holdes opdaterede om klubbens sponsorer og deres tilbud.
    2. Sikre, at medlemmernes personlige netværk udnyttes.

Værdier

Vi ønsker at være en klub, der knytter vores sponsorer så tæt til klubben og dens medlemmer som muligt.

Gennemførelse

    1. Sørge for løbende information til klubbens medlemmer via de optimale kommunikationskanaler i forhold til samarbejdet/sponsortilbuddet.
    2. Specielle løsninger og behov udbredes og vurderes i samarbejde med relevante udvalg og funktioner.

Kommisorium

1. Udvalgets sammensætning og arbejdsfordeling
Udvalgsformanden vælges af Bestyrelsen blandt Bestyrelsens medlemmer. Klubmanager er medlem af udvalget som ansvarlig for den daglige drift og ledelsesopgaver. Nye udvalgsmedlemmer udpeges af Bestyrelsen. Arbejdsopgaverne udføres i tæt samarbejde mellem formand og Klubmanager, hvor Klubmanager primært varetager eksisterende sponsoraftaler, og formanden primært forsøger at generere nye aftaler.

2. Målsætning
Det er udvalgets formål inden for rammerne af Klubplanen, at:

  • Formulere strategier for klubbens eksterne markedsføring og kommunikation (PR).
  • Samle, koordinere og forstærke indsatsen over for eksisterende sponsorer samt tiltrække nye sponsorer (Sponsor).
  • Bistå Klubmanager med den daglige drift af klubben inden for PR- og Sponsorarbejdet.

3. Opgaver

a. Strategiske opgaver
Udvalget skal bistå Bestyrelsen med at formulere strategier for klubbens eksterne markedsføring samt vurdere evt. anvendelse af lokale nyhedsmedier, annoncer, pressemeddelelser, artikler mv. og for sponsorprodukter, der kan antages at kunne tilføre klubben og vore sponsorer mest mulig samlet værdi

b. Ledelsesopgaver
Udarbejde og følge op på eksterne markedsføringstiltag.

  • Evaluere eksisterende sponsorprodukter samt forbedre disse.
  • Opsøge sponsoremner.
  • Servicere eksisterende sponsorer og opfylde indgåede aftaler.
  • Indgå sponsoraftaler med værdi for begge parter.
  • Afholde årlig sponsor turnering.

c. Grænseflader til andre udvalg
PR– og Sponsorudvalget har primært grænseflader til Kommunikationsudvalget, Sportsudvalget og Turneringsudvalget.
PR- og Sponsorudvalget tegner ikke sponsorater for Klubber-i- Klubben, men udelukkende for MGK. I den forbindelse skal der så vidt muligt tages hensyn til, at der ikke opstår konflikter eller indbyrdes konkurrence mellem flere forskellige sponsorer i MGK.

4. Mødefrekvens og rapportering
Ud over årligt planlægningsmøde i januar måned afholdes møder efter behov. Sponsorudvalgsformand indkalder hertil.
Referat af møderne udarbejdes efter relevans for Bestyrelsen og Klubmanager.

5. Budget og økonomi
Ansvaret for budgettet og den overordnede økonomi ligger hos udvalgets formand.