Skip to main content

Banen uge 43

Den megen regn giver os mange udfordringer, og i uge 42 har vi ikke kunnet klippe vores greens og fairways, som ønsket.

Vejrudsigten for uge 43 ser heller ikke for lovende ud, og regnen - sammenholdt med den rimelig høje temperatur - er desværre kræs for svampeangreb på vores greens. Vi håber derfor meget på nogle tørre perioder, så vi kan foretage bekæmpelse af svampene. Klippehøjden er hævet til 4mm, så greens ikke stresses mere end godt er.

For at skåne vores greens mest muligt, vil hulplaceringen fra nu af blive i første halvdel, og "klodsen" på starterhuset vil gå i vinterhi.

Brugen af buggy og vogne tages op til evaluering dagligt.