Skip to main content

Søer og vandløb

Udover at indgå som hazards er søer og vandløb vigtige elementer i det visuelle udtryk og med til at skabe stemning. Det er derfor målet på vigtige steder at sikre udsyn til vandspejl for spilleren via kontrol af siv og algevækst. Da bekæmpelse af alger i søer er meget problematisk og tidskrævende, forventes der i perioder at kunne være større mængde end ønskeligt. Indsatsen vil derfor prioriteres til særlige vigtige steder. Søen ved hul 14 er naturlig sø og vandspejlsåbning foretages kun nænsomt ind mod green.

Der skal arbejdes langsigtet hen mod en naturlig balance i søer og vandløb, så der skabes et økosystem, der også tilgodeser et rigt dyreliv.

Målsætning for daglig stand:
·         Ved ophobning af store mængde alger fjernes disse, så snart der kan findes tid. Da det ikke har spillemæssig betydning, vil det indpasses mellem øvrige plejeopgaver.
·         Søer og vandløb holdes pletvis fri for siv/dunhammer, så der skabes udsyn til vandspejl.

Vejledende pleje:
·         Alger fjernes manuelt i det omfang, at de kan nås fra land.
·         Vandløb fra hul 8 til 18 oprenses efter behov.