Log på

Damer og Herrer 2022

Vi fik i den forgangne weekend kåret årets Klub- og Rækkemestre for 2022.
Igen i år løb vi ind i den værste regn i måneder. Statistisk kan det ikke ske igen. 😊

Fredag afviklede vi Superveteranernes 1. runde i dejligt vejr. 30 spillere gik ud. Alle 6 damer gik videre, og de 12 herrer med bedste score gik videre til søndagens finale.

Lørdagen startede med lidt regn, men i løbet af et par timer blev det meget værre, og vi måtte afbryde midt på formiddagen, da der flere steder stod blankt vand på greens. Vi gik alle i klubhuset, og ventede 1-1,5 time, hvor vi så besluttede videre forløb.
Ca. kl. 12 meddelte vi at Rækkemesterskabernes 1. runde (undtagen Mid-age herrer) blev aflyst lørdag, og at der ikke blev noget cut. Altså skulle alle her spille igen om søndagen.
Damer, Herrer (og MAH) startede forfra på 1. runde kl. 13, og gennemførte i nogenlunde vejr.
Efter tilbagemelding fra de spillere der ikke kunne spille efter ny søndagsplan, blev der lørdag aften udfærdiget en ny startliste for søndagen.

Søndag blev vi nu over 100 spillere, i stedet for de ca. 60 der ville have klaret cuttet, hvilket gjorde at vi måtte starte allerede kl. 7,00 for at nå igennem. Alle tog ændringerne meget positivt. Vejret artede sig noget bedre, og vi så kun meget lidt nedbør. Alle der spillede fik en sandwich og en sodavand på runden.
Der blev spillet noget godt golf, og vi kunne løbende kåre vindere og runner-up i løbet af eftermiddagen (udendørs 😊), sluttende med damer og herrer. Vinderne fik diplom, pokal, blomster og en flaske bobler (juniorer bolde), og runner-up fik diplom og bolde. Se fotos.
Under sidste præmieuddeling fik de tilstedeværende spillere og publikum en drik fra baren.

Der skal lyde en stor tak til alle der var med til at vi fik afviklet disse 3 dage efter bedste evne.

Alle resultater kan ses her:
KM:
https://www.golfbox.dk/portal/golf_info/gbtourframe.asp?selected={CC74A204-A100-4547-9A48-63BF5E02C2D2}&language=1030&=undefined#/competition/3349575/results
RM (vælg række i rullemenuen):
https://www.golfbox.dk/portal/golf_info/gbtourframe.asp?selected={CC74A204-A100-4547-9A48-63BF5E02C2D2}&language=1030&=undefined#/competition/3349574/leaderboard

JuD2022MAH2022SH2022VD2022

VH2022SVD2022

Gå til toppen