Log på

Deltagende par
Ægtepar
Samboende par
Mixed par - skal bestå af en dame og en herre (Behøver ikke være et ægtepar eller et samboende par)
Man kan kun deltage i én af kategorierne.
Man kan ikke skifte partner under den løbende turnering.

Fourball high/low - kategorien
På hvert hul er der 2 point på spil. Alle 4 spiller deres egen bold fra tee til hul. Hvert pars bedste bold spiller om det ene point. Hvis parrene spiller lige, får ingen af dem point. Hvert pars dårligste bold spiller om det andet point, og ditto. Hvis begge par vinder på et hul, er hullet delt, og resultatet af dette hul er 0-0. Et hul kan således vindes 2 up, 1 up eller deles.

Handicap.
Det laveste handicap nulstilles. De øvrige 3 spillere får deres udregnede tildelte slag i henhold til hcp nøglen.

Vinder.
Der spilles maksimalt 18 huller. Vinderparret får 2 kamppoint. Hvis matchen slutter lige, gives 1 kamppoint til hvert par.

Greensome stableford - kategorien
Alle 4 spillere slår ud fra hvert teested. Hvert par beslutter derefter, hvilken bold de vil fortsætte med og derefter skiftes man til at spille denne bold til hullet er færdigt.

Stableford bruges som grundlag til at beregne, hvor mange point et par får på det enkelte hul. Hvis ingen får stableford point på et hul, er der ingen vinder af hullet, hullet deles, og boldene kan samles op. Det par, som får flest point, har vundet hullet. Parret tager IKKE sine point med til næste hul. Hvert hul bliver afgjort for sig.

Handicap.
Parret spiller med et antal tildelte slag, der beregnes som et gennemsnit af parrets tildelte slag. Parrene spiller nu med de gensnitlige tildelte slag fordelt i henhold til hcp. nøglen på hullerne. Der skal IKKE nulstilles.
Eks: M har 15 tildelte slag og K har 16 tildelte slag. (15+16 )/2 = 15,5 = 16 Der rundes altid op. Så parret har 16 slag på hcp. nøglerne fra 1 til 16.

Vinder.
Der spilles maksimalt 18 huller. Vinder af matchen er det par, som vinder flest huller. Vinderparret får 2 kamppoint. Hvis matchen ender uafgjort, gives 1 kamppoint til hvert par.

Turneringsafvikling
De individuelle parmatcher afvikles i perioden 30. april til 24. september. Så se at få aftalt matcherne så hurtigt som muligt.
Det er en god idé at aftale en tid omkring 2 uger før den planlagte matchdato, så er det nemmere at få en aftale på plads og booke tid i Golfbox.
Hvis to par ikke kan blive enige om en spilledato, meddeles det til turneringsledelsen, som derefter fastsætter en dato. Hvis et par melder afbud til denne match, taber parret matchen. Er en match ikke spillet efter disse regler, får begge par 0 point.
Hvis et par udgår af en gruppe, bliver alle matcher mod parret sat som vundet, - også dem der allerede er afviklet uanset resultatet.
Det er tilladt at afvikle en match på en anden bane en Mølleåen blot begge parter er enige om dette.

Scorekort
Scorekortet afleveres i postkassen i Sekretariatet.

Der skal tydeligt skrives:
Ægteparklubben, gruppenavn, dato, spillernavne, samt resultat.
Gør jer umage – vi kan ikke altid tyde scorekortene!

I skal ikke skrive resultaterne på de ophængte lister – det gør matchledelsen.

Turneringsvindere
I hver gruppe er der præmie til nr. 1 og nr. 2. Står to eller flere par lige, er de indbyrdes turneringer afgørende. Hvis de indbyrdes turneringer ikke kan afgøre placeringen, vinder parret med laveste handicap på afslutningsdatoen for at afvikle turneringen.

Afslutningsturnering og generalforsamling
Der vil være præmieuddeling for den løbende turnering samt generalforsamling ved Afslutningsturneringen.

Mølleåens Golf Klub
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Rosenlundvej 3,

3540 Lynge
Tlf.: 48188631
E-post: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Pro-shoppen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Rosenlundvej 3,
3540 Lynge
Tlf.: 48188636
E-post: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Restaurant Mølleåen
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Rosenlundvej 3,
3540 Lynge
Tlf.: 48188605
E-post: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Gå til toppen